BUTIKKER
Butikker i Paris
Indretnings- og tøjbutikker
Merci er en cool konceptbutik beliggende i en skøn, lille baggård i Marais. Her er lækkert, men også mange dyre sager. Besøg også caféen!
111, boulevard Beaumarchais 75003 (M St-Sébastien-Froissart).
Hvis du skal shoppe i nogle af Paris' lækreste butikker, skal du lægge vejen forbi Marais (75003/75004, M St-Paul) og rue Saint Honoré (75001, M Palais Royal - Musée du Louvre). Hold også øje med de mange butikker, der sælger forrige sæsons kollektion. Besøg blandt andet A.P.C. Surplus på Montmartre (75018) og Maje Stock ved Canal Saint Martin (75010).
Madvarer
Le Bon Marché er et smukt, smukt stormagasin med det lækreste supermarked og bager i stuen.
24, rue de Sèvres 75007 (M Sèvres-Babylone).
Ladurée er en klassiker – og den bedste af slagsen – hvis man vil have macarons.
16, rue Royale 75008 (M Madeleine).
Causses er den fineste, lille madvare butik i det sydlige Pigalle. Her bliver kræset for råvarerne. La Fabrique, som er en del af butikken, serverer god og billig frokost.
55, rue Notre-Dame de Lorette 75009 (M St-Georges).
Paris Store er et stort, kinesisk supermarked. Her sælges alverdens sager, saucer og eksotiske frugter. I stuen er madafdelingen, mens man ovenpå kan finde kinesisk porcelæn.
44, avenue d’Ivry 75013 (M Porte d’Ivry).
Kan man godt lide at handle økologisk, er der primært to butikker, som er værd at kende: Bio c' Bon og Naturalia – begge er at finde over hele Paris. Andre større supermarkedskæder har efterhånden også et fint udvalg af økologi.
Bøger og skriveartikler
Gibert Jeunes er en traditionel boghandel, men har desuden et stort og godt udvalg af både letlæselige franske bøger samt billige genbrugsbøger på fransk og engelsk.
Ligger bl.a. på 15 bis boulevard Saint-Denis 75002 (M Strasbourg St-Denis).
Papier Tigre er en sej papirbutik med fine skrivehæfter og andre skrivebordsartikler.
5, rue des Filles du Calvaire 75003 (M Filles du Calvaire).
Muji, som også ligger i mange andre storbyer, sælger blandt andet stilrene sager til boligen og penalhuset. Altid et besøg værd!
Ligger bl.a. på 47, rue des Francs Bourgeois 75004 (M St-Paul/Chemin Vert).
Shakespeare & Co. ligger midt i turistmylderet over for Notre Dame, men den lille boghandel er bestemt et besøg værd. I butikken sælger de engelske klassikere.
37, rue de la Bücherie 75005 (M St-Michel).
Pharmacie
City Pharma er et stort og billigt apotek. Det er ofte fyldt til randen, men der er gode penge at spare! Rundt om hjørnet ligger desuden Café de Flore, og der er kun en kort gåtur ned til Luxembourg-haven.
26, rue du Four 75006 (M St-Germain-des-Prés).
Mademoiselle Bios sortiment består udelukkende af økologiske skønhedsprodukter, og butikken har et fint udvalg af foreskellige mærker i forskellige prislejer.
Find den nærmeste Mademoiselle Bio her.